Kundeudtalelser
Sødisbakke
CareConcept har udarbejdet sundhedsprofiler for ca. 150 af vores medarbejdere. Lotte Bjerg har stået for opgaven og udover at levere et fagligt godt arbejde formået at skabe en positiv stemning i forhold til forløbet.
Anders Vandsø Pedersen
Administrationsleder, Sødisbakke
Isoplus
CareConcept tilbød os i 2008 et koncept, som gik ud på at hjælpe medarbejderne med at bevare det sunde liv. Vi har i Isoplus meget travle perioder i løbet af året, og vi er derfor opmærksomme på stress m.m.
Vi tog imod et tilbud fra CareConcept om sundhedstjek, besøg af diætist, rygestopkursus og massage til vores medarbejdere. Det blev en succes. Der blev virkelig sat fokus på sundheden.
Vi vil fortsætte samarbejdet med CareConcept, der fremover skal lave sundhedstjek hvert 2. eller 3. år. Massagen hver 14. dag kan vi slet ikke undvære nu. Vi er virkelig glade for at have CareConcept som rådgiver og sparringspartner, så vi også i de travle perioder husker at passe på os selv.
Service og kvalitet hos CareConcept er helt i top.
Tina Frydendal
Isoplus
Scanenergi A/S
Vi valgte Careconcept, fordi de har en god indgangsvinkel til sundhedstjek, og fordi de har de rette faglige kompetencer til opgaven. Careconcpt har det, jeg vil kalde en sundhedstilgang til tjekkene, dvs. der fokuseres på det hele menneskes generelle sundhed og velbefindende.
Vi har købt sundhedtjek inkl. konditest. Den sidste del vil jeg særligt anbefale, da det giver mange medarbejdere en aha-oplevelse. Vi har været meget tilfredse gennem hele processen. Alle aftaler er overholdt til punkt og prikke, og alle deltagere har haft en god oplevelse. Vi vil meget gerne samarbejde med Careconcept igen, og vi giver gerne virksomheden vores varmeste anbefalinger.
Jan Kiehl
HR-ansvarlig, Scanenergi A/S
ITW Construction Products Aps
ITW Construction Products Aps startede samarbejdet med CareConcept i 2006 i forbindelse med opstart af vores eget motionscenter.
Vi bruger CareConcept, når vi får nye medlemmer i vores motionscenter. De hjælper med opstartsprogrammer og giver vejledning i de forskellige maskiner. Derudover har vi 6 spinningshold, som også bliver ledet af CareConcept.
I alle årene har vi haft en god dialog omkring nye tiltag i centret, f.eks. valg af nye maskiner eller idéer til træning. Careconcept har også stået for arrangementer til motivation af medarbejderne
– det gælder opstart samt motivation af dem som allerede er tilmeldt.
Vi har altid været yderst tilfreds med kvaliteten af den service, firmaet har ydet. Vi har en god dialog omkring den økonomi vi har til rådighed, således at det bliver til gavn for flest mulige medarbejdere.
Rigmor Pløger
Controllerassistent, ITW Construction Products Aps
LOGSTOR A/S
LOGSTOR A/S i Fredericia har med stor tilfredshed benyttet CareConcept til at gennemføre "Helbredstjek af natarbejdere".
Kontakten til CareConcept fik jeg igennem en af mine andre kontakter indenfor arbejdsmiljørådgivning.
De overordnede "retningslinjer" for vores helbredstjek blev aftalt på et godt formøde. Efterfølgende tilpasninger blev uden problemer aftalt telefonisk og via mail. Materiale til natarbejderne blev fremsendt i god tid. Selve helbredstjekket blev udført på de tidspunkter, hvor natarbejderne var på arbejde. Der blev ialt gennemført 3 "runder" med helbredstjek, alle på tirsdage og alle mellem kl. 22.00 og 06.00. Enkelte natarbejdere kunne ikke deltage i de 3 "runder", fx pga. ferie, og også her udviste CareConcept stor fleksibilitet, og nye tider til disse medarbejderes helbredstjek blev aftalt og gennemført uden nogen problemer.
Som opsamling på vores helbredstjek, har CareConcept udarbejdet en meget fin, overskuelig og let læselig rapport, med gennemgang af resultater og en samlende konklusion.
Fra første kontakt med CareConcept, har jeg følt mig i "trygge hænder". Venlig og imødekommende kontakt, god og sikker rådgivning og meget stor fleksibilitet fra CareConcepts side. Alt i alt et meget positivt samarbejde. Jeg vil hermed gerne anbefale CareConcept til andre virksomheder.
Torben Fruehøj
Daglig sikkerhedsleder/afdelingsleder, LOGSTOR A/S